Udenlandske statsborgere kan frit købe den bolig, de har forelsket sig i, i Tyrkiet og blive dens lovlige ejere. Helt uden begrænsninger er det dog ikke. Ethvert land har brug for kapital udefra, men har også pligt til at værne om sin kulturarv, og derfor fastsætter den tyrkiske republiks love visse grænser. Tyrkiet er inddelt i 81 provinser, og de er igen delt op i distrikter (ilçe). I hvert distrikt må højst 10 % af den privatejede jord tilhøre udlændinge, hvad enten det er privatpersoner eller juridiske personer. For borgere fra visse lande gælder der begrænsninger i bestemte kyst- og grænseprovinser, så en konkret grunds status bliver undersøgt før handlen.
Den centrale lov på området er tinglysningsloven nr. 2644 (artikel 35). Borgere fra 183 lande kan købe fast ejendom i Tyrkiet, og som regel er der intet til hinder for, at en udlænding køber en bolig i en ferieby. Tinglysningskontoret tjekker selv alle begrænsninger, inden handlen bliver registreret.
Et boligkøb er en oplagt mulighed for uden besvær at få opholdstilladelse i dette smukke, solrige land. Opholdstilladelse på grundlag af fast ejendom gives dog kun for en bolig med en pris i TAPU (skødet) på 200.000 USD eller mere, som i TAPU er registreret som bolig (konut), og lejligheden skal ligge i et kvarter, der er åbent for opholdstilladelser til udlændinge. Udlændinge kan endda optage boliglån til ejendomme i byer som Antalya, Alanya, Didim, Kusadasi, Datca, Bodrum, Mahmutlar, Mugla, Istanbul, Fethiye og andre steder, hvor salg af fast ejendom til udlændinge ikke er forbudt. Boliglån udstedes kun i lira.
Blandt udenlandske juridiske personer har tyrkisk lov kun givet handelsselskaber lov til at købe fast ejendom. Fonde, foreninger, sammenslutninger og statslige institutioner må ikke. Selv et udenlandsk handelsselskab, der er registreret i udlandet, kan desuden kun købe ejendom i Tyrkiet i de tilfælde, som særlige love udtrykkeligt giver mulighed for. I praksis stifter udenlandske investorer et selskab med udenlandsk kapital i Tyrkiet. Det selskab køber ejendom til sin virksomhed, og handlen godkendes af guvernørembedet.
Indhold:
- Hvilke begrænsninger gælder i 2026
- Hvad en udlænding skal igennem ved handlen
- Hvem begrænsningerne kan ramme
- Ofte stillede spørgsmål
Hvilke begrænsninger gælder i 2026
| Begrænsning | Hvad der gælder |
|---|---|
| Købers statsborgerskab | Borgere fra 183 lande kan købe; for borgere fra visse lande gælder der begrænsninger i bestemte provinser |
| Andel i et distrikt | Højst 10 % af den private jord i hvert distrikt (ilçe) må tilhøre udlændinge |
| Grænse pr. person | Højst 30 hektar i hele landet; præsidenten kan fordoble grænsen |
| Militær- og sikkerhedszoner | Køb er forbudt; tinglysningskontoret tjekker det selv før handlen |
| Ubebygget jord | Et projekt for grundens anvendelse skal indsendes til godkendelse inden for 2 år, ellers kan grunden blive tvangssolgt |
| Opholdstilladelse på grundlag af bolig | Kun en bolig (konut) med en pris i TAPU på 200.000 USD eller mere i et kvarter, der er åbent for opholdstilladelser |
| Statsborgerskab ved køb | Fra 400.000 USD; ejendommen må ikke sælges i 3 år, og betalingen skal ske via bankoverførsel |
| Korttidsudlejning | Siden 2024 kræves en tilladelse fra Kultur- og Turismeministeriet og samtykke fra alle ejere i bygningen |

Hvad en udlænding skal igennem ved handlen
Ud over begrænsningerne er der trin i handlen, som er obligatoriske for udlændinge, men som tyrkiske købere slipper for:
- En vurderingsrapport fra et SPK-autoriseret vurderingsfirma: obligatorisk for udlændinge og gyldig i 3 måneder.
- En edsvoren translatør: taler køberen ikke tyrkisk, deltager translatøren i handlen på tinglysningskontoret.
- Et skattenummer: skal skaffes før handlen; uden det kan du hverken åbne en konto eller betale gebyrerne.
Udgifterne er de samme som for alle andre købere: en afgift for overdragelse af skødet på 4 % (ifølge loven delt ligeligt med sælgeren, 2 % hver), et tinglysningsgebyr på 20.870 TL i 2026 og jordskælvsforsikringen DASK til 500–3.000 TL om året.
»Købere er tit bange for at ramme ind i et eller andet forbud. I praksis er lejligheder i ferieområderne åbne for udlændinge, og tinglysningskontoret foretager selv alle kontroller. Vi anbefaler hellere at tænke over noget andet i god tid: om du skal have opholdstilladelse på grundlag af netop denne lejlighed, og om kvarteret er åbent for opholdstilladelser,« siger en salgschef hos Yekta Homes.
Hvem begrænsningerne kan ramme
- Den, der vil købe jord »til fremtiden«. Indsendes der ikke et projekt inden for 2 år, kan grunden blive tvangssolgt.
- Den, der køber lejlighed med henblik på opholdstilladelse i et lukket kvarter. Handlen går igennem, men der udstedes ingen opholdstilladelse på grundlag af den lejlighed.
- Den, der vil købe gennem et selskab registreret i udlandet. Det kræver som regel et selskab i Tyrkiet.
Alle disse begrænsninger kan man se på forhånd. Kvarterets og grundens status tjekkes, før der betales depositum, og til erhvervsformål registreres et selskab i Tyrkiet.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en udlænding købe en lejlighed i Tyrkiet?
Ja. Borgere fra 183 lande kan købe fast ejendom. Begrænsningerne gælder primært militærzoner, arealgrænser og visse provinser.
Hvor meget fast ejendom må en udlænding købe?
Højst 30 hektar i hele landet. For lejligheder spiller den grænse i praksis ingen rolle.
Hvor må udlændinge ikke købe fast ejendom?
I militær- og sikkerhedszoner samt i distrikter, hvor udlændinge allerede ejer 10 % af den private jord. For borgere fra visse lande gælder der begrænsninger i bestemte provinser.
Får man opholdstilladelse, uanset hvilken lejlighed man køber?
Nej. Lejligheden skal være registreret som bolig, have en pris i TAPU på 200.000 USD eller mere og ligge i et kvarter, der er åbent for opholdstilladelser.
Hele forløbet trin for trin, fra valget af bolig til TAPU, har vi beskrevet i detaljer i vores artikel om, hvordan en udlænding køber bolig i Tyrkiet.










3_480x360.jpg)
1_480x360.jpg)